Artikel top billede

Foto. Jens Møller Nielsen.

Open source-browsere giver IE8 baghjul

Open source-browsere fra Mozilla og Google er fire gange hurtigere end Microsofts Internet Explorer. Hastighed er dog ikke altafgørende for at vinde markedsandele, fastslår IDC.

Det kan godt være, at Internet Explorer-browserne har flest brugere, men de er ikke de hurtigste knallerter på havnen.

Open source-browserne Google Chrome 2.0 og Firefox 3.1 er sammen med Webkit fire gange hurtigere end Microsofts internet-flagskib Explorer 8.0.

Det viser en browser-undersøgelse, som ZDnet-journalisterne Chris Duckett og Alex Serpo har udført.

De to herrer har benchmarket hurtigheden i millisekunder i afviklingen af JavaScript i flere forskellige browsere ved hjælp af den såkaldt Sunspider-metode, der anses af mange for at være industristandarden for at måle browser-performance.

Testen afslører, at kun Opera 10.0, der er i alfatest, med sine fire millisekunder er noget nær lige så langsom som Internet Explorer 8.0.

Hastighed er ikke alt

Men selv om open source-browserne med Google Chrome i spidsen kan bryste sig af at være hurtigst, er hastighed ifølge analysehuset IDC ikke det eneste parameter, der skal til for at vinde markedsandele.

"Hvis hastigheden begynder at blive et problem i Internet Explorer 8, så vil folk begynde at skifte, ellers bliver det svært at vippe Explorer-browserne af pinden lige med det samme," vurderer research manager Anders Elbak fra IDC.

Han understreger, at Microsoft-browserne er mange webudvikleres favorit. Blandt andet kræver flere netbanker, at man bruger Internet Explorer, hvis man har lyst til at holde øje med finanserne hjemme i privaten.

"Netbanker er i høj grad udviklet til Internet Explorer, men med tiden er det slet ikke utænkeligt, at bankerne eller open source miljøet udvikler plugins, så kunderne også kan benytte andre browsere til at tilgå netbankerne med," forklarer Anders Elbak.

Lige nu sidder Internet Explorer solidt på det danske marked, da 84 procent af besøgene på danske sites ses igennem Microsoft-teknologi ifølge Foreningen af danske Internet Mediers (FDIM) målinger fra november 2008

Firefox har en markedsandel på 11.3 mens Safari og Google Chrome står for henholdsvis 2,5 procent og 0,70 procent.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktur

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere